Sidste nyt fra Kennel Dreamcairns 2013
2013 er slut og det har været et fantastisk år. Karla har gjort det helt fantastisk, jeg er meget stolt af hende. Karla slutter udstillingsåret 2013 som Årets tæve.
23 & 24 November 2013
Så blev det tid til årets sidste udstilling der denne gang blev afholdt i Billund. desværre havde de presset alle udstillere ind i én hal, så der var ingen plads og en frygtelig larm. Da de valgte Søndag at dele det op i 2 haller var det meget bedre.
Lørdag:
Vera blev BIS 2 hvalp
Karla blev 2 bedste tæve
Søndag:
Vera blev bedste tæve hvalp
Karla blev 3 vinder i Champion klassen med CK
2 & 3 November 2013
Helle og jeg havde en fantastisk hyggelig og sjov weekend. Vi startede fredag morgen med at hente min nye bil og kørte derefter til Herning. Vi var enige om, at en jomfrurejse til jylland måtte gøre godt og det gjorde det også. Vi kørte til vores hotel, luftede hundene og ind på værelset med dem for så skulle der shoppes. Dette blev efterfølgende fejret med en hyggelig middag, juleøl og desværre tømmermænd næste dag.....HURRA for Pizza, Cola og pommes frites.
udstillingsmæssigt var det ikke vores weekend, men vi havde det virkelig sjovt.
Lørdag gik det således:
Vera blev 2 bedste tæve hvalp
Karla blev 3 vinder i championklassen med CK
Søndag:
Vera blev bedste tæve hvalp
Karla blev 3 vinder i championklassen med CK
12 & 13 Oktober 2013
Så blev det tid til at tage nordpå igen og denne gang gik turen til Års og Hobro. Helle og jeg elsker de her udstillinger og stedet hvor vi bor er bare super.
Vi startede i Års og det gik jo helt fantastisk:
Vera blev bedste tæve hvalp
Karla blev bedste tæve
Søndag var vi i Hobro:
Vera blev 2 bedste tæve hvalp
Karla blev 4 bedste Champion med CK

21 & 22 September 2013
Det var tid til lidt mere lokal udstilling, så denne gang var vi i Hårlev og Ballerup.
Vi startede i Ballerup og det gik således:
Vera blev 2 bedste tæve hvalp
Karla blev 2 bedste tæve
Søndag kørte vi lidt længere sydpå til Hårlev:
Vera blev igen 2 bedste tæve hvalp
Karla blev igen 3 bedste tæve
Så denne udstilling endte fuldstændig ens, bortset fra Karla´s bror Viggo blev Best i racen.
24 August 2013
Vi nåede kun lige hjem og vende fra ferien på Bornholm og så tog Ellen og jeg til Varde. Det var en noget speciel oplevelse og vi kunne godt have brugt weekenden på at slappe af i stedet for det show.
Det gik således:
Vera blev 2 bedste tæve baby
Karla blev 4 vinder i Championklassen med CK
16, 17 & 18 August 2013
Så nåede vi endelig til den længe ventede tur til Bornholm. Tøserne og jeg havde besluttet at vi skulle kombinere udstillingen med en velfortjent ferie på en hel uge. Vi havde det simpelthen så skønt, hyggede, spiste god mad, shoppede og nød det fantastiske vejr. Tusind tak til Helle, Nanny og Ellen for en fantastisk ferie.
På udstillingerne fik vi følgende resultater:
Fredag:
Vera vandt Babyklassen og blev 4 bedste baby
Karla blev 3 bedste tæve
Lørdag:
Vera blev 2 bedste baby tæve
Karla blev 2 vinder i Championklassen med CK
Søndag:
Vera blev igen bedste baby
Karla blev 4 bedste tæve
Stort tillykke til Ellen med Cale Hill´s Gustav som alle 3 dage blev BIR
18 Juni 2013
Oven på en fantastisk udstillings weekend, var det tid til at fortage sig noget andet. Karla og jeg var ude og gå kaninspor og Karla fandt som sædvanlig kaninen nemt og ubesværet, men hun elsker det, så det er det hele værd....
15 & 16 Juni 2013
Det var blevet tid til årets sidste udstilling inden sommerferien sætter ind. Turen gik denne gang til Hedensted og Vejen. Helle, Ellen, Nanny og jeg havde en rigtig hyggelig weekend, med
masser af tøsesnak, god mad og rigtig meget glæde over de fantastiske resultater vi fik denne weekend. Lille Vera var med for aller første gang og sikke en debut, det var mere end hvad man nogensinde kunne have håbet på....
Lørdag gik det således:
Vera fik SL og blev 2 vinder i babyklassen
Karla fik Excellent og CK og endte dagen som 2 bedste tæve
Søndag blev en helt fantastisk dag, en af dem man husker som noget helt specielt.
Vera fik SL blev BIR Baby og senere BIS Baby - sikke en debut!!! BIS dommer var Kresten Scheel
Karla fik Excellent med CK og endte dagen som BIM.
Stort tillykke til Ellen, Cale Hill´s Laurits blev ikke bare BIR, men også BIS 1 i gruppen.

½

1 Juni 2013
Sikke en fantastisk sommerdag. Vera og jeg startede dagen til hvalpetræning, så hjem i haven og fjerne ukrudt, hygge og slappe af.....Karla og Vera nød det gode vejr og hinandens selskab. Vera er umulig at tage billeder af, hun vender hele tiden den forkerte vej.....
20 Maj 2013
Så blev det pinse og turen gik til Svendborg. Det var en af de hyggeligste udstillinger jeg har været på længe, stemningen var fantastisk. Mette Sørum var dommer og det
var bare så hyggeligt.
Vi fik følgende resultater:
Meyer fik very good og blev 3 vinder i Åben klasse
Karla vandt Championklassen med CK og blev 2 bedste tæve
18 Maj 2013
Turen gik denne gang til Sverige - Hørby. Helle, Nanny og jeg skulle på tøsetur derovre og vi havde en fantastisk hyggelig dag. Solen skinnede fra en skyfri himmel og
humøret var i top. Jeg havde ingen hunde med, Karla er allerede Svensk Champion, så det var der ikke så meget idé i.
Jeg fik dog æren af at udstille Wilma og Viggo og man må sige vi ikke var gået forgæves.
Wilma blev 3 bedste tæve
Viggo blev bedste han, BIM og Svensk Champion
9 Maj 2013
Kristihimmelfart brugte de fleste på konfirmation, vi brugte den på hundeudstilling i Stepping. Denne gang var det kun Karla der var med og det således:
Karla blev 2 vinder i Championklassen med CK og 2 bedste tæve
4 & 5 Maj 2013
Maj stod i år i udstillingens tegn, vi var på hele 4 udstillinger i Maj og eventyret starter i Roskilde. Rosa er fortsat på barsel, Vera er for lille, så
det blev Karla og Meyer der var med.
Lørdag gik det således:
Karla blev anden vinder i championklassen med CK
Meyer fik very good og blev 2 vinder i Mellemklassen
Søndag var ikke meget anderledes:
Karla blev 4 vinder i Championklassen med CK
Meyer fik Excellent og blev 2 vinder i Mellemklassen
19 April 2013
Vi har i dag fået skønt nyt fra USA, hvor Ellen er i øjeblikket. Cale Hill´s Carl som er far til vores hvalpe, er i dag blevet Amerikansk Champion. Super godt gået af Ellen,
fantastisk nyhed!!!!!!!!

13 & 14 April 2013
I denne weekend skulle vi til den årlige dobbelt udstilling i Hårlev. Det var en super hyggelig weekend og tusind tak til slænget for en rigtig hyggelig lørdag aften.
Meyer var kun med om søndagen - nedenfor weekendens resultater.
Lørdag:
Karla fik Excellent, blev 4 vinder i Champion klassen med CK.
Søndag:
Karla fik Excellent, vandt Champion Klassen med CK og sluttede af med 2 bedste tæve
Meyer fik Excellent, blev 2 vinder i Mellem klassen med CK og sluttede dagen som 5 bedste hanhund med Reserve Cert.
7 April 2013
Her i foråret bruger vi en del tid på spor og har igen i dag været ude og gå et langt spor. Karla klarede nemt og ubesværet 850 m. så vi er ved at være klar til næste prøve på 1000 m.
Gracie fra Emma´s første kuld var også med i dag. Jeg var både ude og lægge sporet til hende og se hende gå det efterfølgende. Det er en fornøjelse at se hende arbejde, hun er den
fødte sporhund.

17 Marts 2013
Karla og jeg har i dag været ude og gå spor sammen med Helle og Wilma. Udover det blæste var vejret fantastisk, solen skinnede fra en skyfri himmel, hundene fandt kaninen og vi hyggede os som altid....

25 Februar 2013 - Hvalpe....
Kl. 02.19 begyndte Rosa at føde, det var den nemmeste fødsel jeg længe har oplevet. Rosa fødte nemt, hurtigt og ubesværet 6 fuldstændig fantastiske hvalpe. Det var ønske kuldet af dem alle - 5 tæver og en super lækker hanhund. Jeg forventer selv at beholde en tæve fra kuldet.
9 & 10 Februar
Det var blevet tid til årets første udstilling, denne gang i Hedensted og Fredericia. Vi havde lidt udfordringer fordi Karla var kommet i løbetid og Meyer skulle også med. Helle havde selv hanhund med, så hun kunne heller ikke tage Karla. Men Ellen var så sød og komme ned og hente Karla og have hende hele weekenden. Til gengæld fik jeg lille Tessie og hende og Meyer havde det virkelig hyggeligt.
Det var også weekenden hvor Happy House flyttede ind. Et fint lille lyserødt hus, som jeg håber Rosa´s hvalpe vil få stor glæde af. Med Happy House som den sidste ting, er vi helt klar til hvalpene som bliver født ultimo Februar og vi glæder os helt vildt!!!!!!!
Udstilligen gik således:
Lørdag:
Meyer fik Excellent og blev 2 vinder i Mellemklassen
Karla fik Excellent med CK, blev 2 vinder i Championklassen og 2 bedste tæve
Søndag:
Meyer fik Excellent og blev 2 vinder i Mellemklassen
Karla fik Excellent med CK, blev 2 vinder i Championklassen og 2 bedste tæve

Nyheder fra Kennel Dreamcairns 2012
Nyheder fra Kennel Dreamcairns 2011
Nyheder fra Kennel Dreamcairns 2010
Nyheder fra kennel Dreamcairns 2009