Sidste nyt fra Kennel Dreamcairns 2010

 

11 & 12 December

Meen, Ellen og jeg måtte alligevel lige på én udstilling mere og så var det også slut. Vi kørte til Kassel den 10 December og havde en fantastisk tur, tusind tak til Ellen. Selvom der var langt og vi var lidt uheldige undervejs, så skal vi da afsted igen, måske i 2011, man kan aldrig vide.

Lørdag blev Karla vinder af Champion klassen og bedst i racen, så det var super fantastisk.

Søndag blev Karla igen vinder af Champion Klassen og fik Cert og Cacib, så det var super.

Cale Hill´s Carl blev bedste han og bedst i racen og sørme om han ikke senere på dagen blev 3 bedst i gruppen, stort tillykke til Ellen og Henrik.

 

20 November

Så var det tid til årets sidste udstilling og vi havde virkelig glædet os, ikke mindste fordi Mette Sørum skulle være dommer og det jo altid sjovt når en af de danske cairn opdrættere skal dømme.

Rosa fik Excellent og fik en rigtig flot kritik sammen med en placering som 3 vinder i junoir klassen.

Karla fik Excellent og en rigtig flot kritik, blev også 3 vinder bare i champion klassen og endte som 4 bedste tæve.

så det var en hyggelig dag og nogle gode resultater, dejlig måde at slutte året på.

 

6 & 7 November

Denne gang stod Herning for skud og vi var spændte, det var Karla´s første gang i Champion klassen.

Lørdag fik:

Rosa Excellent og blev ikke placeret.

Karla fik Excellent, blev 2 vinder i Champion klasse, så det var en flot start.

Søndag så det sådan ud.

Rosa fik et very good, men blev 4. vinder i junior klasse

Karla fik Excellent og blev 2 vinder i champion klassen og endte dagen som 2 bedste tæve, super godt.

Stort tillykke til Nanny med Viggo som blev bedste hanhund.

Her Ligger Rosa og er lige ved at falde i søvn, hun synes sengen var helt perfekt, jeg havde ikke helt samme holdning.

 

16 & 17 Oktober

Så, var det afsted igen og denne gang tog vi til Aars og Hobro.

Karla, Rosa og jeg startede med et besøg og en middag hos Ellen og så kørte vi lidt længere nordpå.

Lørdag i Aars fik vi følgende resultater

Rosa fik Excellent og blev 2. vinder i Junior klasse, klassen blev vundet af hendes dejlige søster Gurli som også senere blev 4 bedste tæve, det var så godt gået...stort tillykke til Ellen og Gurli.

Karla fik Exellent, vandt åben klasse og blev 2 bedste tæve, så det kunne slet ikke være bedre. Vi var meget spændte på hvordan det skulle forløbe, for Karla skulle jo udstilles i åben klasse igen selvom hun er Champion, pyt for Karla gjorde det så flot.

Søndag gik det så til Hobro og det kom til at se således ud:

Rosa fik Excellent, men blev ikke placeret

Karla fik Excellent og vandt igen åben klasse og endte dagen med at blive 3 bedste tæve.

Alt i alt en super fantastisk weekend med dejligt selskab og super resultater.

Karla er godt nok blevet træt ovenpå en lang dag.....

 

9 & 10 Oktober

Ellen, Berit og jeg skulle til Rostock, desværre besluttede Vilma (karla´s Søster) sig til at føde lige inden vi skulle afsted, så Ellen måtte blive hjemme. Men Berit og jeg havde en fantastisk hyggelig tur med dejligt vejr og super resulater og masser af hygge snak, så vi skal da afsted igen.

Lørdag blev Karla 2 bedste tæve og fik reserve cert.

Søndag blev Karla bedste tæve, fik Cert og CACIB, så nu mangler Karla kun et CACIB for at blive international Champion. Sejt!!!!

Jeg har kun hygge billeder fra turen, for vi fik ikke taget nogle fra selve udstillingen. På hotel værelset blev oswald rigtig fjollet, så her ligger han og møffer

rundt på gulvet, mens Karla ligger i sengen og ikke forstår hvad det nu går ud på.

 

 

18 & 19 September

Så gik turen til Hårlev og Ballerup.

Vi startede allerede udstillings weekenden om fredagen med en skøn middag hos Helle busk. Her gik snakken og vi var klar til det som ventede os forude, men alligevel blev vi alle meget overraskede over weekends resultat.

Lørdag var vi i Hårlev og vi fik da noget af en overraskelse.

Karla fik et very good og så var det bare ud, det havde vi alligevel ikke regnet med.

Rosa fik Excellent og blev 2. vinder i junior klassen, så det var da et lille plaster på såret.

jeg var ret skuffet for jeg synes faktisk ikke, at Karla skulle have haft et very good, men sådan er det jo bare.

Søndag blev en helt fantastisk dag, faktisk den bedste Karla og jeg sammen har haft i hele hendes udstillings karriere.

Rosa fik Excellent, men blev ikke placeret.

Karla, fik Excellent, vandt åben klasse, blev bedste tæve, fik Cert, CACIB, blev Københavns vinder 2010 og BIR. Karla er dermed ny Dansk Champion, sådan skal det gøres, det var så fedt og meget specielt for jeg havde slet ikke regnet med det oven på det dårlige resultat lørdag.

Wuhuuuu, så sad den lige i skabet og ikke nok med det, blev hendes bror Viggo Bedste han og bedst i modsat, så de to søskende stod der som udstillingens bedste Cairner den dag, fantastisk. Stort tillykke til Nanny og Ellen.

   

14 & 15 August var vi på udstilling i Vejen og Hedensted.

Det var kun Karla og jeg der tog afsted på denne udstilling for jeg synes Rosa var lidt lille, hun kunne kun komme i hvalpeklasse, så jeg ville hellere vendte med at tage hende med til hun blev lidt ældre.

Men jeg havde booket et værelse til Karla og jeg i Torve hallerne i Vejle og da jeg ankom kunne de ikke finde reservationen. Heldigvis var de rigtig søde og fandt et andet hotel jeg kunne overnatte og det var et dejligt stort værelse, så det endte med at blive en super tur.

Lørdag var vi i Vejen. Karla fik Excellent og blev 3 vinder i åben klasse.

Søndag gik turen til Hedensted og Karla mangler jo et cert. Karla får Excellent og bliver nummer to i Åbenklasse, derefter bliver hun 3 bedste tæve, det var så tæt på at hun var blevet champion den dag.

Men sådan skulle det ikke være, så vi må vente med spænding.

 

25, 26 & 27 Juni, Så blev det endelig tid til verdensudstillingen i Herning.

Vi drog afsted til Herning Torsdag aften, men først skulle Rosa til prøve på hvalpeholdet hvor vi træner og sørme

om den lille charmør ikke fik flest point og vandt hvalpeholdet, så dygtig er hun.

vi skulle bo sammen med Nanny og Viggo, hvilket vi aftalte allerede sidste sommer og vi havde glædet os rigtig meget, men da Rosa var i løbetid skabte det lidt udfordringer, på den anden side var vi meget lidt i huset, så det hele gik rigtig fint.

Fredag var første udstillingsdag i Herning. den store verdensudstilling.

Rosa blev BIR hvalp og showede sig efterfølgende til BIS2 hvalp i store ring, hun var bare så dygtig. Det var en fornøjelse at vise hende frem og jeg glæder mig meget til at udstille hende fremover.

Karla fik et very good og hvorfor ved vi ikke, for man fik jo ingen kritik. men det var en stor klasse og jeg tror han havde udset sig dem han var til på forhånd da vi var inde første gang.

Lørdag, skulle vi på udstilling i Bording og efterfølgende til fest om aften. det var en super hyggelig dag.

Rosa blev 3 bedste hvalp og karla fik et excellent. faktisk virkede det somom hun rigtig godt kunne lide Karla, det førte dog ikke til mere, men det var da rart at hun var glad for hende og Karla fik en rigtig pæn kritik.

Søndag, Dansk terrier klub holdt udstilling i Hedensted. Solen skinnede fra en skyfri himmel....

Rosa fik til vores store overraskelse et lovende. Jeg var meget udforstående overfor dette og det var en del andre åbenbart også for der kom en flok hen og ytrede sin undren. nå, men vi ved jo hvor lækker hun er, så sådan er det bare.

Karla, fik et excellent og ikke mere.

Efter en lang weekend drog vi hjem til sjælland, det havde været en fantastisk weekend i super selskab.

Speciel tak til Nanny, Ellen, Helle, Helle og Berit for en skøn weekend.

           

 

1 & 2 Maj 2010, skulle vi på udstilling i Helsingør og Hillerød.

Lørdag i Helsingør blev Rosa bedste hvalp og BIS 2 hvalp, så det var bare super flot

Karla gik det rigtig skidt for, hun fik kun very good.

Søndag blev Rosa 2 bedste tæve hvalp og bedste hvalp blev Alba, stort tillykke til Helle. det bliver lidt i familien for Alba

er Karla moster til, så det er lidt hyggeligt.

Karla fik igen very good,  så det var bare ikke hendes weekend.

af de gode nyheder skal da nævnes at Viggo, Karla´s bror vandt BIR, fik CACIB, det var så flot, stort tillykke til Nanny og Viggo.

 

20 & 21 Marts 2010, var vi på udstilling i Hårlev.

Lørdag blev Rosa 3 bedste tæve hvalp og Karla fik Excellent og ikke mere.

Søndag blev Rosa bedste tæve hvalp og karla fik Excellent og ikke mere.

Det var som altid en hyggelig weekend, men desværre ikke med de store resultater for os. sådan er det jo nogen gange.

 

7 Marts 2010

Så skulle vi ud og gå spor igen, det er skønt at bruge en dag i skoven i den friske luft.

Rosa skulle også med og som man kan se var hun meget stolt over, at have fundet kaninen, hun blev dog noget pjusket af at vandre igennem skoven...

    

 

5 Februar 2010, Sikke et vejr. mon det nogensinde bliver forår igen. vi må godt nok indrømme, at det er snart ved at være lidt for meget. Det begrænser de lange gåture en del, for man kan jo hverken komme frem eller tilbage. Rosa har ikke samme mening, hun elsker sne, først tumler hun rundt med de andre og så er det ind i stuen og få varmen - hun elsker det!!!!

       

 

30 & 31 Januar 2010, Det har været en skøn weekend. Emma har hygget hjemme i privaten, Rosa har været på hyggebesøg hos Hanne, Torben og Nynne og har helt sikkert hygget sig. Og Karla var selvfølgelig med på årets første udstillinger i Fredercia og Søndersø.

Lørdag var vi i fredericia, Karla fik excellent, blev 2. vinder i åben klasse og blev 2. bedste tæve, sikke en start på året, super godt.

Søndag i Søndersø, gik det ikke så godt, dommeren var helt sikkert kun til røde hunde og det kan Karla jo ikke prale af at være. så hun fik excellent og blev 3. vinder i åben klasse. Viggo, Karla´s bror blev 2. bedste han og fik sit første klubcert, stort tillykke til Nanny og Viggo.

Alt i alt, var det en god start på året og vi havde en rigtig hyggelig weekend. stor tak til Nanny og Ellen for hyggelig middag og tak for hjælpen med at finde vej, da jeg blev væk på fyn....

 

24 Januar 2010, De små er stadig helt vilde med sneen og de bruger i disse dage en del tid i haven. vi andre har fået sne nok og nu må der godt snart komme noget forår. de er glade for sneen, men det slår ikke pladsen foran brændeovnen. Rosa er dog begyndt at sidde i brændekurven i stedet for gulvet.

   

 

9 januar 2010, ja sne har vi stadig, det har været en flot dag og de 3 tøser nødt det gode vejr i haven. det blev dog ikke til så længe, for de synes det blev for koldt og ville hellere ind og ligge foran brændeovnen.

               

 

Se nyheder fra 2009